Tavlhøj Aktivitetsforening

INVITATION TIL DIALOGMØDE

Teknologi i fremtidens velfærd

KLIK HER FOR AT SE DET SPÆNDENDE PROGRAM OG
TILMELDING KLIK HER.

SE NEDERST DET DETALJEREDE PROGRAM

 

 

Kom til borgerdialogmøde den 12. november, hvor vi sætter fokus på, hvordan teknologi kan være med til at løse nogle af de store udfordringer velfærdssamfundet står overfor de kommende år.

Over de kommende år vil forandringer som en faldende arbejdsstyrke, en voksende ældre befolkning og mere komplekse borgere betyde, at vi skal tænke i nye løsninger for at fremtidssikre vores velfærd. Her vil teknologi komme til at spille en stor rolle i leveringen af velfærdsydelser.

Brugen af teknologi rummer store potentialer, men er også forbundet med dilemmaer, som er vigtigt at vi som samfund får en dialog om. Det kalder på en åben samtale blandt politikere, borgere og civilsamfund.

Kom med til borgerdialogmødet den 12. november, hvor du vil få viden om konkrete teknologiske løsninger og høre mere om hvad teknologien kan have af betydning for den enkelte borgers hverdag. Du vil også kunne se og afprøve forskellige typer af teknologi, når Videnscenter for Velfærdsteknologi kommer og viser teknologier frem.

Fredericia Byråds udvalg for Demokrati og Kulturkaserne er værter for borgerdialogmødet.

Program

16.00 Velkomst v/formand og næstformand i udvalg for Demokrati og Kulturkaserne

16.05 Oplæg om Velfærd i forandring: Teknologiens rolle i fremtidens velfærd v/Direktør for Unge, Voksen og Senior, Mette Heidemann

16.15 Oplæg om Teknologi til fremtidens velfærd – også på mandag v/CEO og partner i Public Intelligence Peter Julius

16.45 Samtaler om teknologi med temaerne: frihed, tryghed og fællesskaber

17.20 Paneldebat v/moderator Peter Julius

17.40 Mulighed for at prøve teknologier samt forplejning v/Videnscenter for Velfærdsteknologi

18.30 Tak for i dag v/ formand og næstformand i udvalg for Demokrati og Kulturkaserne

Praktisk information:

Mødet afholdes den 12. november kl. 16-18.30 i Social- og Sundhedsskolens nye lokaler på Mosegårdsvej 2, 7000 Fredericia.

Borgerdialogmødet er åbent for alle.

Da der vil være en let forplejning er tilmelding nødvendigt.

TILMELDING – KLIK HER

Tilmeld dig her senest de 5. november kl. 12.